Forsvarsloven § 12

§ 12. Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver i henhold til §§ 5 og 6, til chefen for den pågældende internationale styrke eller mission.

    Stk. 2. Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over militære styrker m.v., der indsættes til løsning af opgaver i NATO-regi, jf. § 3, til NATO´s øverstkommanderende for Den Fælles Forsvarsstyrke i Europa (SACEUR) eller til NATO´s øverstkommanderende for De Fælles Forsvarsstyrker i Atlantområdet (SACLANT).

    Stk. 3. Forsvarschefen kan efter bemyndigelse fra forsvarsministeren delegere dele af sin kommando over de militære styrker til chefen for Forsvarets Operative Styrker.

Kilde: Retsinformation.dk