Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) § 20

§ 20. Undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse kan hos skattemyndighederne, andre offentlige myndigheder, private institutioner og arbejdsløshedskasser indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige for tildeling af, tilbagebetaling af og kontrol med SVU.

Stk. 2. Undervisningsministeren eller styrelsen efter bemyndigelse kan til uddannelsesstederne og arbejdsløshedskasserne videregive de oplysninger om den uddannelsessøgende, der er nødvendige ved varetagelsen af opgaver efter denne lov, jf. § 21, stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

  1.   adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form,

  2.   administrationen, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, opbevaring af ansøgninger og breve m.v., tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU,

  3.   dokumentation for nedsat arbejdstid,

  4.   dokumentation for deltagelse i undervisningen, og

  5.   at ansøgere og arbejdsgivere skal give alle oplysninger, herunder personnumre, der er nødvendige for tildeling af SVU.

Kilde: Retsinformation.dk