Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne § 18
§ 18. I fleksible forløb indgår uddannelseselementer fra eksisterende uddannelser på undervisningsministerens område, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført.
Stk. 2. I fleksible forløb kan der tillige indgå uddannelseselementer, herunder uddannelseselementer, der allerede er gennemført, fra eksisterende uddannelser, der hører under andre ministre, amtsråd eller kommunalbestyrelser, samt private uddannelseselementer. Desuden kan der indgå uddannelseselementer fra uddannelser ved udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Stk. 3. Hvert uddannelseselement gennemføres og finansieres efter de regler, der gælder for det pågældende uddannelseselement. Den enkelte institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement, der gennemføres på institutionen.
Stk. 4. Uddannelseselementer, der ikke indeholder prøver, uddannelseselementer, hvor prøverne ikke er gennemført, og uddannelseselementer gennemført på en privat uddannelsesinstitution kan højst indgå med et omfang svarende til 1 / 10 årsværk.
Kilde: Retsinformation.dk