Lov om forberedende voksenundervisning(FVU-loven) § 23
§ 23. Undervisningsministeren kan yde tilskud til konsulentvirksomhed inden for lovens område samt til efter- og videreuddannelse af ledere, lærere og andre ansatte ved forberedende voksenundervisning. Ministeren kan tilrettelægge efteruddannelseskurser og konferencer.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for forberedende voksenundervisning, herunder til landsdækkende erfaringsopsamling og -formidling.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige amtsrådet til at fordele og administrere tilskud efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administration af tilskud, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte tilskud til brug i følgende finansår.
Kilde: Retsinformation.dk