← Lov om forberedende voksenundervisning(FVU-loven)

§ Lov om forberedende voksenundervisning(FVU-loven) · kapitel 18 af 26

Kapitel 5 – Koordinering af amtskommunens tilbud om undervisning

LOV nr 487 af 31/05/2000

§ 10. Amtsrådet udarbejder en plan for udbud af den undervisning, der udbydes af amtskommunale uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter. Planen revideres løbende på grundlag af de konstaterede behov. Rådet for forberedende voksenundervisning høres om planen, jf. § 25, stk. 6.

Stk. 2. Amtsrådet informerer offentligt om udbudet med angivelse af bl.a. omfang, indhold og undervisningssted.

Stk. 3.  Undervisningsministeren fastsætter regler om amtsrådets opgaver i henhold til stk. 1 og 2.

§ 11. Amtsrådet sikrer en overordnet koordinering af forberedende voksenundervisning, der udbydes af amtskommunale uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter, samt af optagelsen til denne undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om amtsrådets opgaver i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Lederen, jf. § 18, stk. 1, træffer alle afgørelser om den enkelte deltager, herunder om placering på niveau og hold, og har det pædagogiske ansvar for undervisningen.

Stk. 4. Hvor driftsoverenskomstparten er en folkeoplysende forening, tages der i driftsoverenskomsten stilling til, hvem der forestår ledelsen af undervisningen. Tilsvarende gælder for eventuelle andre driftsoverenskomstparter, for hvilke der ikke i lovgivningen er fastsat regler om en leder.