Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser § 17
§ 17. Afgørelser, der træffes af styrelsen efter denne lov, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.
Stk. 2. Afgørelser, der træffes af styrelsen, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet tiltrædes for hver sag af 1 særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 3. Klager efter stk. 2 stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til styrelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om klageproceduren.
Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en uddannelsesinstitution eller pædagogikumadministrationen efter denne lov, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som afgørelsen vedrører.
Stk. 5. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten eller styrelsen kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1 og 4, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
Kilde: Retsinformation.dk