Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) § 54

§ 54. Loven træder i kraft den 1. august 2000, jf. dog stk. 2, og har virkning for ansøgninger om tilskud og lokaleanvisning fra finansåret 2001. Bestemmelserne i kapitel 13 om Folkeuniversitetet har dog virkning fra den 1. august 2000, bortset fra § 50, stk. 2.

Stk. 2. §§ 34 og 35 træder i kraft dagen efter, at der har fundet kommunalvalg sted i 2001.

Stk. 3. Lov om støtte til folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996, ophæves den 1. august 2000. Loven finder fortsat anvendelse på ansøgninger, der vedrører finansåret 2000, jf. dog stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Afregning af virksomhed for år 2000 behandles efter de hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 5. De i medfør af lov om støtte til folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996, udpegede folkeoplysningsudvalg fungerer, indtil der er foretaget nyvalg til udvalgene efter kommunalvalget i 2001.

Stk. 6. Regler, der er fastsat i medfør af lov om støtte til folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.

Stk. 7. Ved behandlingen af ansøgninger om lokaletilskud for finansåret 2001 gælder § 25, stk. 2, ikke for ansøgninger fra folkeoplysende foreninger, jf. §§ 4 og 5, til lokaler m.v., hvortil foreningen ved lovens ikrafttræden oppebar lokaletilskud efter de hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan for folkeoplysende kredse, der har modtaget tilskud eller fået anvist et offentligt lokale efter den hidtil gældende lov, udskyde fristen for, hvornår foreningskravet skal være opfyldt. Fristen kan dog højst forlænges til 31. maj 2001. Hvis kommunalbestyrelsen forlænger fristen for at have etableret sig som forening, gælder godkendelsen samtlige kredse, der har fået tilskud eller anvist et lokale efter loven.

Kilde: Retsinformation.dk