Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) § 35

§ 35. Valg til folkeoplysningsudvalget finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg og senest inden 1. april i det efterfølgende år. Udvalget fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted.

Stk. 2. Personer, der har bopæl i kommunen, har pligt til at modtage valg til folkeoplysningsudvalget. Personer, der har været medlem af folkeoplysningsudvalget i to hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg.

Stk. 3. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.

Stk. 4. For at kunne indstilles eller vælges til folkeoplysningsudvalget er det en betingelse, at den pågældende repræsenterer en forening, som i det seneste år op til datoen for valget til folkeoplysningsudvalget har gennemført en folkeoplysende virksomhed med tilskud eller anvisning af et lokale efter loven.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning, jf. § 34, om valg af udvalgets medlemmer og suppleanter samt om udøvelse af folkeoplysningsudvalgets virksomhed.

Folkeoplysningsudvalgets kompetencer og pligter

Kilde: Retsinformation.dk