← Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven)

§ Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) · kapitel 26 af 30

Kapitel 11 – Statstilskud

LOV nr 480 af 31/05/2000

§ 44. Undervisningsministeren yder tilskud til konsulentvirksomhed og medarbejderuddannelse vedrørende virksomhed efter lovens afsnit I til landsdækkende folkeoplysende organisationer m.fl. Tilskud kan også ydes til kurser på voksenpædagogiske centre.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige organisationer, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og tilbagebetaling af tilskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og bestemmelser om offentlige registre skal finde anvendelse ved organisationernes administration af tilskud, jf. stk. 3.

Afsnit II

Amtskommunale opgaver