Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) § 23

§ 23. Staten yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud (takst 3) pr. årselev optjent i skoleåret, der slutter i finansåret på kurser af mindst 12 ugers varighed. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2. Staten kan yde forskud på tilskud efter stk. 1 ud fra skolens årselevtal optjent på kurser af mindst 12 ugers varighed i det skoleår, der slutter i året før finansåret. Forskuddet reguleres med hele takst 3 gange forskellen mellem årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og årselevtallet i skoleåret, der slutter i året før finansåret.

    Stk. 3. Til andre folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler end skoler nævnt i stk. 2, udbetales forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Forskuddet reguleres med hele takst 3 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret.

Bygningstilskud

Kilde: Retsinformation.dk