Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) § 16
§ 16. Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage*.* Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for første eller sidste kursusuge af længerevarende kurser.
Stk. 2. Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 elever, der deltager i hele kurset. I hver kursusuge skal der være mindst 12 elever. Eleverne skal opfylde betingelserne i § 13, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever og personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten skal sidestilles med danske statsborgere. Ministeren fastsætter nærmere regler herom og kan fravige kravet i særlige tilfælde.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen.
Kilde: Retsinformation.dk