Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) § 10
§ 10. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. For skoler, der påbegynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.
Kilde: Retsinformation.dk