§ Lov om Københavns Havn A/S · kapitel 8 af 8
Kapitel 4 – *
LOV nr 474 af 31/05/2000
Ikrafttræden m.v.
§ 10. Lov nr. 504 af 24. juni 1992 om Københavns Havn ophæves.
§ 11. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder § 10. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2. I en overgangsperiode, indtil § 3, stk. 2, er sat i kraft, ledes Københavns Havn A/S af en bestyrelse, der består af 15 medlemmer. Regeringen vælger 6 medlemmer til bestyrelsen og udpeger formanden for bestyrelsen. 3 medlemmer vælges af Københavns Kommune, 1 medlem vælges af Det Danske Handelskammer, og 5 medlemmer vælges af medarbejderne.
Stk. 3. § 1 tillægges regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2000.
§ 12. I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som bl.a. ændret ved lov nr. 435 af 10. juni 1997 og senest ved § 3 i lov nr. 902 af 16. december 1998, ændres i § 51, stk. 3, nr. 1, »Københavns Havnebestyrelse« til: »Københavns Havn A/S«.
§ 13. I lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns Frihavn, som ændret ved § 12 i lov nr. 504 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, § 2, stk. 1, 3 og 4, § 3, stk. 2, og § 4 ændres »Københavns Havnebestyrelse« til: »Københavns Havn A/S«.
2. I § 2, stk. 2, § 4, § 6 og § 7, stk. 1 og 2, ændres »Københavns Havn« til: »Københavns Havn A/S«.
3. I § 2, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Københavns Havn A/S kan dog efter trafikministerens godkendelse helt eller delvis overdrage driften af frihavnen til et selskab, som Københavns Havn A/S er medejer af.«
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Jacob Buksti