Lov om gevinstgivende spilleautomater § 32

§ 32. Spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af tilladelsesindehavere, og til at efterse tilladelsesindehaveres spilleautomater, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

    Stk. 2. Velgørende formål, jf. § 38, der modtager midler fra spillehaller med den virkning, at spillehallen får nedslag i afgiften, jf. § 25, stk. 1, skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om de modtagne midler og dokumentation for deres anvendelse.

    Stk. 3. Leverandører og udlejere af spilleautomater og dele hertil skal på begæring meddele spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer til tilladelsesindehavere efter denne lov.

    Stk. 4. Tilladelsesindehavere og de af denne beskæftigede personer skal yde spillemyndigheden og de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

    Stk. 5. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Kilde: Retsinformation.dk