Lov om gevinstgivende spilleautomater § 23

§ 23. Af spilleautomater med pengegevinster betales en afgift på 40 pct. af det beløb, hvormed spilleindsatserne i en spillehal eller en restaurant overstiger gevinsterne (bruttospilleindtægten).

    Stk. 2. Af spilleautomater opstillet i en restaurant betales ud over den i stk. 1 nævnte afgift en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28, der overstiger 30.000 kr.

    Stk. 3. Af spilleautomater opstillet i en spillehal betales ud over den i stk. 1 nævnte afgift en afgift på 30 pct. af den del af bruttospilleindtægten for afgiftsperioden, jf. § 28, der overstiger 250.000 kr., med et tillæg på 3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og et tillæg på 1.500 kr. pr. automat derudover.

Kilde: Retsinformation.dk