Lov om gevinstgivende spilleautomater § 10

§ 10. Tilladelse til opstilling af spilleautomater kan meddeles personer, der opfylder betingelsen i § 22 og

  1. har bopæl her i landet,

  2. er fyldt 21 år,

  3. ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

  4. hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs,

  5. ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige og

  6. ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive virksomhed med spilleautomater, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

    Stk. 2. Bopælskravet i stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, i det omfang andet følger af Det Europæiske Fællesskabs regler eller andre internationale forpligtelser.

Kilde: Retsinformation.dk