Naturgasforsyningsloven § 49

§ 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1.    driver distributions-, transmissions-, lager- og forsyningsvirksomhed efter §§ 10 og 24 uden bevilling,

  2.    etablerer transmissionsnet, LNG-faciliteter eller direkte ledninger efter §§ 13, 16 og 17 uden tilladelse,

  3.    tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,

  4.    undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

  5.    overtræder § 46, stk. 1 eller 2, eller

  6.    meddeler miljø- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.

Kilde: Retsinformation.dk