Naturgasforsyningsloven § 34

§ 34. Inden et distributionsnet, som ejes af en bevillingshaver, eller ejerandele i selskaber, der ejer sådanne net, kan afstås til andre, skal staten forud tilbydes at købe distributionsnettet eller ejerandelen. Forkøbsretten udøves på statens vegne af miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Forkøbsretten bortfalder, hvis ministeren ikke inden tre måneder, fra tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at ville udnytte denne. Prisen fastsættes på almindelige markedsvilkår. Ved uenighed fastsættes prisen og betalingsvilkårene af Energitilsynet.

Stk. 3. En aftale, som indgås i strid med stk. 1, er ugyldig.

Kilde: Retsinformation.dk