Naturgasforsyningsloven § 30

§ 30. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne.

Stk. 2. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med tilsynet.

Stk. 3. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af bevillinghaverens planlægnings-, forsknings- og udviklingsopgaver, herunder de i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 5, nævnte aktiviteter.

Stk. 4. Bevillingshavere til distributions-, transmissions- og lagervirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 4.

Kilde: Retsinformation.dk