Naturgasforsyningsloven § 14
§ 14. Et distributionsselskab skal
i fornødent omfang tilslutte forbrugere til distributionsnettet,
-
markedsføre naturgas i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning med henblik på at reducere miljøbelastningen ved forbrugernes energiforbrug og
-
tilbyde forbrugere, som ikke har ret til valg af leverandør, jf. kapitel 2, rådgivning om energibesparelser.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af distributionsselskabets forpligtelser i henhold til stk. 1, nr. 1, om, at distributionsselskabet skal kortlægge naturgasforbruget og planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet, samt om samarbejde mellem flere distributionsselskaber og forsyningsselskaber om udførelsen af forpligtelserne vedrørende markedsføring, jf. stk. 1, nr. 2, og § 26, stk. 2, nr. 2, og rådgivning om energibesparelser, jf. stk. 1, nr. 3, og § 27, stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk