Naturgasforsyningsloven § 11
§ 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, herunder
-
vedligeholde, om- og udbygge naturgasforsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang,
-
opretholde den fysiske balance i nettet,
-
stille fornøden transportkapacitet til rådighed,
-
sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og
-
forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om afgrænsning af opgaverne.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved naturgasanvendelse. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse.
Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at opgaver, som bevillingshaveren er pålagt efter stk. 1, nr. 2, med mindst et års varsel overføres til en systemoperatør.
Kilde: Retsinformation.dk