Straffuldbyrdelsesloven § 46

§ 46. En indsat kan få tilladelse til udgang, når

1.   udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn,

2.   der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på anden måde misbruge udgangstilladelsen, og

3.   hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen.

Stk. 2. Ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal det tillægges særlig vægt, hvis den indsatte

1.   er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden mellem dom og strafudståelse,

2.   under strafudståelsen er undveget eller har forsøgt herpå,

3.   under strafudståelsen har begået strafbart forhold,

4.   under strafudståelsen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øvrigt har misbrugt en tilladelse til udgang eller

5.   under en tidligere strafudståelse har foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt, eller

6.   ikke er mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen.