CPR-loven § 38
§ 38. Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske personer samt fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, har ret til efter bestemmelserne i denne paragraf og i § 40 af Indenrigsministeriet at få leveret oplysninger i CPR om en større afgrænset kreds af personer, som de pågældende forud har identificeret enkeltvis, jf. stk. 5. For foreninger er det tillige en betingelse, at de har et anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er
-
nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. § 28,
-
nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen for flytningen hertil,
-
eventuel stilling,
-
eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 3,
-
eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,
-
eventuel forsvinden og datoen herfor,
-
eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og datoen herfor,
-
eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
-
eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen herfor og værgens navn og adresse eller
-
løbende ændringer i de i nr. 1-9 nævnte data.
Stk. 3. Selskaber og pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i pensionsøjemed, jf. kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser, har, ud over oplysningerne i stk. 2, ret til at få leveret oplysninger om civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om separation.
Stk. 4. Kreditoplysningsbureauer, som Datatilsynet har meddelt tilladelse til kreditoplysningsvirksomhed, har ret til at få oplyst navn og adresse fra CPR, uanset om disse er beskyttede efter § 28.
Stk. 5. Identifikationen af de enkelte personer efter stk. 1-4 skal ske ved enten
-
personnummer,
-
fødselsdato og navn (nuværende eller tidligere) eller
-
adresse (nuværende eller tidligere) og navn (nuværende eller tidligere).
Stk. 6. Det er en betingelse for levering af oplysninger efter stk. 1-4, at modtageren efter lov om behandling af personoplysninger er berettiget til at behandle oplysningerne.
Kilde: Retsinformation.dk