Innovationsloven § 22
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
-
til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen,
-
handler i strid med de vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,
-
i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven,
-
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold,
-
undlader at give kontrolmyndigheden adgang til fiskerfartøjet, jordbrugsbedriften eller virksomheden efter § 16, stk. 2,
-
undlader at udlevere materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter § 16, stk. 3.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, som meddeles efter reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kilde: Retsinformation.dk