Innovationsloven § 12
§ 12. Tilskud til projekter, der gennemføres af små og mellemstore virksomheder, kan udgøre indtil 50 pct. af de meromkostninger, der er forbundet med det pågældende projekt.
Stk. 2. Tilskud til andre virksomheder end de i stk. 1 nævnte kan ydes, såfremt der er tale om projekter, der gennemføres i samarbejde med små og mellemstore virksomheder eller i samarbejde med forsknings- og forsøgsinstitutioner. Tilskuddet til disse virksomheder kan udgøre indtil 40 pct. af meromkostningerne.
Stk. 3. Der kan ydes tilskud til projekter, der gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner, såfremt projekterne gennemføres i samarbejde med virksomheder. Tilskud til forsknings- og forsøgsinstitutioner kan udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne.
Stk. 4. Tilskud vedrørende aktiviteter i henhold til kapitel 5 kan udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 5. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.
Kilde: Retsinformation.dk