← Statstidendeloven

§ Statstidendeloven · kapitel 10 af 16

Kapitel 2 – *

LOV nr 419 af 31/05/2000

Optagelse af meddelelser i Statstidende

§ 3. I Statstidende optages alle meddelelser, som i henhold til lovgivningen skal offentliggøres i Statstidende.

    Stk. 2. Forskningsministeren kan efter aftale med vedkommende minister fastsætte regler om, at meddelelser, som efter lovgivningen skal offentliggøres, uden at det i lovgivningen kræves, at offentliggørelse skal ske i Statstidende, skal optages i Statstidende. Offentliggørelsen skal opfylde særlovgivningens krav hertil.

    Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke andre meddelelser der kan optages i Statstidende.

    Stk. 4. Forskningsministeren kan efter aftale med vedkommende minister fastsætte regler om, at den, der får optaget en meddelelse i Statstidende, jf. stk. 1 og 2, skal meddele Statstidende personnummer henholdsvis virksomhedsnummer på den, som meddelelsen vedrører.

    Stk. 5. Forskningsministeren kan efter aftale med vedkommende minister fastsætte regler om, at meddelelser, som efter lovgivningen skal offentliggøres, og hvor det i lovgivningen er foreskrevet, at offentliggørelsen skal ske på en bestemt måde, skal offentliggøres gennem det samme tekniske rammesystem som Statstidende. Offentliggørelsen skal opfylde særlovgivningens krav hertil.

§ 4. Den, der leverer en meddelelse til offentliggørelse i Statstidende, skal sikre, at oplysningerne i meddelelsen ikke er urigtige eller vildledende. Leverandøren af meddelelsen har pligt til snarest muligt at berigtige oplysninger, der viser sig at være urigtige eller vildledende.

    Stk. 2. Anmodning om berigtigelse af urigtige eller vildledende oplysninger kan indgives til udgiveren af Statstidende eller til den, der har leveret meddelelsen.

Stk. 3. Udgiveren af Statstidende træffer endelig administrativ afgørelse om optagelse af meddelelser i Statstidende, herunder om anmodninger om berigtigelse af urigtige eller vildledende oplysninger. Afgørelser, der vedrører pligtmæssige meddelelser, kan dog indbringes for vedkommende minister.