Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 96

§ 96. For Telebrugernævnet kan indbringes klage over

  1. Telestyrelsens afgørelser om forsyningspligtudbyderes overholdelse af

a) § 16, stk. 3, og § 19, stk. 2,

b) regler udstedt med hjemmel i § 16, stk. 4, og § 18, stk. 1 og 2,

c) vilkår fastsat i medfør af § 17, stk. 2, eller i medfør af regler udstedt efter § 17, stk. 3, eller kontraktvilkår godkendt efter regler fastsat i medfør af § 18, stk. 3, og

d) maksimalpriser fastsat i medfør af § 19, stk. 1, og på grundlag af regler udstedt i medfør af § 19, stk. 4-7,

  1. Telestyrelsens godkendelse af kontraktvilkår efter § 18, stk. 3,

  2. Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenester, ejere af telenet og udbydere af betalingstelefoners overholdelse af § 13, stk. 1 og 3, og regler udstedt med hjemmel i §§ 9-12, samt § 14,

  3. Telestyrelsens afgørelser i tvister mellem en slutbruger og en udbyder af telenet eller teletjenester om registrering af og betaling for forbrug af telenet eller teletjenester, jf. regler udstedt med hjemmel i § 10, stk. 2, nr. 5, litra d,

  4. Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenester og udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registres overholdelse af § 27, stk. 2 og 3, § 34, stk. 3-6, § 35, stk. 3, og § 37, samt regler udstedt med hjemmel i § 29, stk. 1, og § 33,

  5. Telestyrelsens afgørelser om opsættende virkning i sager som nævnt i nr. 1-4, jf. bestemmelsen i § 110 og regler udstedt med hjemmel heri,

  6. Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med afgørelser i sager som nævnt i nr. 1-5 samt

  7. Telestyrelsens afgørelser i medfør af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf og klager over Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

    Stk. 2. Telebrugernævnet træffer endvidere afgørelse i sager, der er henvist til nævnet af Telestyrelsen i medfør af § 24.

    Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 kan indgå påbud til forsyningspligtudbydere, udbydere af telenet eller teletjenester, ejere af telenet, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre og udbydere af betalingstelefoner om overholdelse af gældende regler, fastsatte vilkår, maksimalpriser m.v. Afgørelser efter stk. 1 kan derudover omfatte påbud om ændring af gældende kontrakt- og abonnementsvilkår, i det omfang disse ikke opfylder de stillede krav, og påbud om, at udbyderen over for slutbrugeren skal opfylde aftalte kontrakt- og abonnementsvilkår, inklusive eventuelle påbudte ændringer heraf.

    Stk. 4. Telebrugernævnet kan, i det omfang det skønnes nødvendigt for administrationen af regler udstedt i medfør af § 10, anmode Telestyrelsen om at foretage tekniske undersøgelser til brug for oplysning af en konkret sag eller rekvirere sådan bistand fra andre.

Kilde: Retsinformation.dk