Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 86

§ 86. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, at udbydere af telenet og teletjenester skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre samfundsvigtig telekommunikation i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer, herunder pligt til etablering af særlige faciliteter uden omkostninger for staten.

    Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 for offentlige myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner.

Kilde: Retsinformation.dk