Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 82
§ 82. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på et givet delmarked, jf. § 45, skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte forretningsområder.
Stk. 2. Virksomheder inden for jernbanedrift, forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet samt kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der udbyder telenet eller teletjenester, skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller teletjenester.
Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om:
-
Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført.
-
Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen.
-
Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder der skal aflægges særskilt regnskab for bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.
-
At regnskaberne skal dokumentere, at de i § 74, stk. 3, nævnte vilkår, priser m.v. i praksis er anvendt i forbindelse med afregning mellem udbyderens egne afdelinger, datterselskaber og lignende.
-
Inddragelse af Konkurrencerådet i sager om vurdering af regnskabsmæssige forhold. Regler herom fastsættes efter drøftelse med erhvervsministeren.
Kilde: Retsinformation.dk