Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 110

§ 110. Klager over Telestyrelsens afgørelser i medfør af afsnit IV i denne lov samt regler fastsat i medfør heraf kan hverken af Telestyrelsen eller Teleklagenævnet tillægges opsættende virkning.

    Stk. 2. Telestyrelsen kan uanset stk. 1 tillægge en klage som nævnt i stk. 1 opsættende virkning

  1. i forbindelse med afgørelser om at gøre en aftale om samtrafik eller dele heraf offentligt tilgængelige, og

  2. når ganske særlige omstændigheder undtagelsesvis taler for at tillægge en afgørelse opsættende virkning.

    Stk. 3. Telestyrelsen kan i forbindelse med en afgørelse efter stk. 2, nr. 2, knytte særlige vilkår til en afgørelse om at tillægge en klage opsættende virkning.

    Stk. 4. Formanden for Teleklagenævnet kan uanset stk. 1-3 bestemme, at klager over anvendelse af tvangsbøder i konkrete tilfælde skal medføre, at betalingen af tvangsbøderne stilles i bero, indtil nævnets afgørelse foreligger.

    Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Telestyrelsens, Telebrugernævnets, Teleklagenævnets og Service 900-Nævnets muligheder for at tillægge en klage opsættende virkning på andre områder end de i stk. 1 nævnte og om virkningen heraf.

**

Afsnit VIII

Sanktions- og straffebestemmelser

**

Kilde: Retsinformation.dk