← Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

§ Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet · kapitel 52 af 58

Kapitel 23 – *

LOV nr 418 af 31/05/2000

Udbydere af informations- og indholdstjenester

§ 89. Forskningsministeren kan fastsætte regler for indholdet af informations- og indholdstjenester, jf. § 3, stk. 4, i det omfang de pågældende tjenester indholdsmæssigt kan sidestilles med radio- eller tv-programmer. Forskningsministeren kan herunder bestemme, at reglerne om reklame og sponsorering og reglerne med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed helt eller delvis skal finde anvendelse på de nævnte informations- og indholdstjenester .

    Stk. 2. I regler fastsat i medfør af stk. 1 kan forskningsministeren fastsætte bestemmelser om indførelse af anmeldelsesordninger.

§ 90. Radio- og TV-Reklamenævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om manglende overholdelse af regler om reklamer udstedt med hjemmel i § 89, stk. 1. Nævnet kan i den forbindelse

  1. påtale overtrædelser af reglerne og kan herunder pålægge udbydere af informations- og indholdstjenester at offentliggøre afgørelser samt bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske,

  2. træffe afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag, og kan herunder pålægge udbydere af informations- og indholdstjenester at offentliggøre et sådant genmæle samt bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.

    Stk. 2. Satellit- og Kabelnævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om manglende overholdelse af regler om sponsorering og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge udstedt med hjemmel i § 89, stk. 1. Nævnet kan i den forbindelse pålægge udbydere af informations- og indholdstjenester at offentliggøre afgørelser samt bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.

§ 91. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til informations- og indholdstjenester, der normalt ydes mod betaling. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.