← Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

§ Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet · kapitel 49 af 58

Kapitel 20 – *

LOV nr 418 af 31/05/2000

Samtrafik med en udbyder fra et andet EU-land eller EØS-land

§ 83. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der i forbindelse med en aftale om samtrafik med en udbyder fra et andet EU-land eller EØS-land om det i § 39, stk. 1, nr. 1, nævnte samtrafikprodukt finder anledning til at klage, kan indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland.

    Stk. 2. Hvis en klage i forbindelse med en aftale om samtrafik fra en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, indbringes for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen behandle klagen efter reglerne i afsnit IV i denne lov samt regler fastsat i medfør heraf.

    Stk. 3. Hvis der i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, indbringes klager for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen, såfremt der samtidig er klaget til en udenlandsk tilsynsmyndighed, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i det andet EU-land eller EØS-land inden 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen for at finde en løsning. Løsningen på konflikten skal sikre en rimelig balance mellem parternes legitime interesser og være i overensstemmelse med samtrafikreglerne i Danmark og det andet EU-land eller EØS-land.

§ 84. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om grænseoverskridende mægling.

**

Afsnit V

Øvrige forhold

**