§ Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet · kapitel 39 af 58
Kapitel 10 – *
LOV nr 418 af 31/05/2000
Tilsyn med overholdelse af reglerne om nummerforhold
§ 38. Telestyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelse i sager om udbydere af telenet eller teletjenester og udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registres overholdelse af
-
§ 27, stk. 2 og 3, § 30, stk. 3, § 34, stk. 1 og 3-6, § 35, stk. 1-3, § 36, stk. 1 og 2, og § 37,
-
regler udstedt med hjemmel i § 29, § 30, stk. 2, § 33, § 34, stk. 2, og § 36, stk. 3, og
-
vilkår fastsat med hjemmel i regler udstedt efter § 30, stk. 2.
Stk. 2. Udbydere af telenet eller teletjenester, der af Telestyrelsen er tildelt numre, nummerserier eller adresser i den samlede danske nummerplan, skal sørge for overholdelse af regler fastsat med hjemmel i § 30, stk. 2, og vilkår fastsat med hjemmel heri, uanset om brugen af de pågældende numre, nummerserier eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af telenet eller teletjenester.
Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 og 2, kan indgå et påbud om overholdelse af reglerne i denne lov samt regler udstedt i medfør heraf.
**
Afsnit IV
Samtrafik m.v.
**