§ Lov om elektroniske signaturer · kapitel 5 af 12
Kapitel 5 – *
LOV nr 417 af 31/05/2000
Erstatningsansvar
§ 11. Nøglecentre, der udsteder kvalificerede certifikater til offentligheden, eller som over for offentligheden indestår for sådanne certifikater udstedt af et andet nøglecenter, er ansvarlig for tab hos den, der med rimelighed forlader sig på certifikatet, såfremt tabet skyldes,
-
at oplysningerne angivet i certifikatet ikke var korrekte på tidspunktet for udstedelsen af certifikatet,
-
at certifikatet ikke indeholder alle oplysninger som krævet i henhold til § 4,
-
manglende spærring af certifikatet, jf. § 9, stk. 2,
-
manglende eller fejlagtig information om, at certifikatet er spærret, hvilken udløbsdato certifikatet har, eller om certifikatet indeholder formåls- eller beløbsbegrænsninger, jf. § 9, stk. 1 og 3, eller
-
tilsidesættelse af § 7.
Stk. 2. Et nøglecenter pådrager sig erstatningsansvar efter stk. 1, medmindre nøglecentret kan godtgøre, at nøglecentret ikke har handlet uagtsomt eller forsætligt.
Stk. 3. Et nøglecenter er ikke ansvarlig for
-
tab opstået som følge af anvendelse af et kvalificeret certifikat uden for de formålsbegrænsninger, som gælder for certifikatet, eller for
-
tab opstået som følge af en overskridelse af de beløbsbegrænsninger, som gælder for certifikatet,
forudsat at de pågældende begrænsninger tydeligt fremgår af certifikatet, jf. § 4, og på forespørgsel oplyses, jf. 9, stk. 1 og 3.
Stk. 4. Stk. 1-3 kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for skadelidte.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, i det omfang tabet dækkes efter lov om visse betalingsmidler.