Lov om Klagenævnet for Udbud § 2

§ 2. Klagenævnet for Udbud består af en formand, et antal næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer.

    Stk. 2. Formandskabets og nævnets medlemmer udpeges af erhvervsministeren for en periode af 4 år. Formandskabets medlemmer skal være dommere. Nævnets medlemmer udpeges blandt personer, der har kendskab til bygge- og anlægsvirksomhed, offentlig indkøbsvirksomhed, transport og anden tilknyttet erhvervsvirksomhed.

    Stk. 3. Ved afgørelsen af den enkelte sag deltager formanden eller en næstformand. Formandskabet kan dog bestemme, at formanden og en næstformand eller to næstformænd deltager ved afgørelsen. Endvidere deltager to eller i særlige tilfælde fire sagkyndige medlemmer, der vælges af formanden efter regler fastsat af erhvervsministeren.

Kilde: Retsinformation.dk