Lov om Klagenævnet for Udbud § 16
§ 16. I lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992, foretages følgende ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Sager om straf for overtrædelse af bestemmelser fastsat i medfør af §§ 1 og 2 er undergivet privat påtale, når de er begået af en ordregiver, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller indvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel. Er der tale om en handling, der tillige indeholder en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og som kan medføre højere straf end bøde, kan påtalemyndigheden dog forfølge begge lovovertrædelser under ét. En sag om privat påtale afvises i så fald af retten, for så vidt angår påstanden om straf.«
Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Pia Gjellerup
Officielle noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/665/EØF, EF-Tidende 1989 L 395 s. 33, Rådets direktiv nr. 92/13/EØF, EF-Tidende 1992 L 76 s. 14, samt Rådets direktiv nr. 92/50/EØF, artikel 41, EF-Tidende 1992 L 209 s- 15.
Kilde: Retsinformation.dk