Lov om Klagenævnet for Udbud § 11

§ 11. Sager som nævnt i § 1, stk. 1, mod ordregivere, der udnytter et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller indvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, anlægges ved Sø- og Handelsretten og behandles som hastesager. For sådanne sager betales alene 500 kr. i retsafgift.

    Stk. 2. I sager mod en ordregiver som nævnt i stk. 1 kan der alene træffes afgørelse om annullering af ulovlige beslutninger, midlertidig afbrydelse af en udbudsprocedure eller om, at ordregiver skal lovliggøre udbudsforretningen, såfremt der er tale om en handling, der er undergivet offentlig påtale, og som kan medføre højere straf end bøde, eller såfremt sagen behandles efter retsplejelovens § 727, stk. 2 og 3. Påstand om en sådan afgørelse kan derimod ikke tages under pådømmelse, når der er tale om en overtrædelse, der alene er underlagt privat påtale.

Straf m.v.

Kilde: Retsinformation.dk