Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg § 3
§ 3. De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, der er omfattet af loven er:
-
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
-
Erhvervsuddannelser for voksne (VEUD) efter lov om erhvervsuddannelser.
-
Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse.
-
Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra.
-
Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse.
-
Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.
-
Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse og enkeltfag herfra.
-
Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) efter lov om åben uddannelse.
-
Individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. inden for Undervisningsministeriets område som led i grunduddannelse for voksne.
-
Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne er:
-
Uddannelser, der giver formel kompetence, enten når uddannelserne af de faglige udvalg under Undervisningsministeriets område er godkendt til at give merit til erhvervsuddannelserne eller uddannelser i øvrigt, der giver merit.
-
Uddannelser, der giver anerkendt kompetence.
-
Individuel kompetenceafklaring.
-
Forsøgs- og udviklingsaktiviteter.
Stk. 3. Uddannelserne under Undervisningsministeriets område efter stk. 1, nr. 2-8, er formelt kompetencegivende uddannelser. Kompetenceafklarende forløb m.v. inden for Undervisningsministeriets område kan indgå som led i grunduddannelse for voksne.
Stk. 4. Uddannelserne efter stk. 1-3 er:
-
Uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau.
-
Uddannelser, der kan sidestilles hermed.
-
Arbejdsmarkedsuddannelser til laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler.
-
Arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere herunder personer med en erhvervsakademiuddannelse, der efter arbejdsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige målgruppe af videregående teknikere.
Stk. 5. Tilskudsberettigede uddannelser, indholdet af uddannelserne, tilrettelæggelse af uddannelserne, adgang til de enkelte uddannelser, udbud m.m. fastlægges i lovgivningen om de enkelte uddannelser.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering beslutte at medtage andre uddannelser under lov om åben uddannelse under finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Stk. 7. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren og efter forhandling med den pågældende minister beslutte, at andre ministeriers erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser op til og med erhvervsuddannelsesniveau kan omfattes af loven. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren beslutte, at uddannelser udbudt af offentlige instanser kan omfattes af loven. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering indstiller til arbejds- og undervisningsministrene om finansiering af uddannelser efter 1. og 2. pkt.
Finansiering
Kilde: Retsinformation.dk