Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg § 26
§ 26. Uddannelsesstederne kan omfordele op til 15 procent af den af et efteruddannelsesudvalg udmeldte bevillingsramme, jf. § 23, stk. 1, nr. 2, til uddannelsesaktiviteter inden for andre efteruddannelsesudvalg. Uddannelsesstedet skal efterfølgende orientere de berørte efteruddannelsesudvalg herom. Uddannelsesstedet kan under forudsætning af efteruddannelsesudvalgets accept heraf foretage en yderligere omfordeling af de udmeldte bevillingsrammer.
Stk. 2. Uddannelsesstederne skal oplyse om uddannelsesaktivitet og tilhørende forbrug på bevillingsrammerne til efteruddannelsesudvalgene ved forespørgsel herfra.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for uddannelsesstedernes indberetning og forbrugsopgørelse.
Kilde: Retsinformation.dk