Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg § 16

§ 16. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan ud over den årlige indstilling efter § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, løbende indstille om aktivitetsloft på uddannelserne i særlige tilfælde.

    Stk. 2. Bestyrelsen kan indstille til arbejdsministeren og undervisningsministeren om indskrænkning eller udvidelse i adgangen til kost, logi, befordring og ophold på skolehjem.

    Stk. 3. Bestyrelsen kan i forbindelse med den årlige indstilling efter § 9 indstille til arbejdsministeren og undervisningsministeren, at der afsættes en pulje på finansloven til uddannelsesplanlægning.

    Stk. 4. Bestyrelsen kan i forbindelse med den årlige indstilling efter § 9 indstille til arbejdsministeren og undervisningsministeren, at der afsættes en pulje på finansloven til godtgørelse i forbindelse med brancheskift.

    Stk. 5. Bestyrelsen kan indstille til undervisningsministeren, at andre uddannelser under lov om åben uddannelse, jf. § 3, stk. 6, kan medtages under finansieringen.

    Stk. 6. Bestyrelsen kan indstille til arbejdsministeren om inddragelse af voksen- og efteruddannelse under andre ministerier end Arbejdsministeriet og Undervisningsministeriet samt uddannelser udbudt af offentlige instanser under finansieringen, jf. § 3, stk. 7.

    Stk. 7. Bestyrelsen kan indstille til undervisningsministeren, at deltagerbetaling på uddannelser efter § 3, stk.1, nr. 4, 6, 7 og 8, bortfalder.

Puljer

Kilde: Retsinformation.dk