Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse § 5

§ 5. Under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse opnå godtgørelse efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan, jf. lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, indstille til arbejdsministeren, at godtgørelsen til grupper af uddannelser reduceres således, at der ved beregningen tages udgangspunkt i et mindre beløb end dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan med udgangspunkt i den i stk. 2 nævnte indstilling fastsætte nærmere regler om reduceret godtgørelse.

Kilde: Retsinformation.dk