Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse § 14
§ 14. Deltagere, der er omfattet af § 13, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.
Stk. 2. Den udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, fratrækker opsparingen ved udbetalingen af godtgørelsen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen (for de forsikredes vedkommende) og direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen (for de ikkeforsikredes vedkommende) og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der kan herunder fastsættes regler om, at opsparingen fratrækkes sammen med deltagerens del af ATP-bidraget, jf. § 13, stk. 5.
Stk. 4. Indbetaler den udbetalende institution, jf. § 16, stk. 1, ikke opsparingsbeløb rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kilde: Retsinformation.dk