Arbejdsmarkedsuddannelsesloven § 22

§ 22. Uddannelsesinstitutioner og private udbydere, der er godkendt til at udbyde en uddannelse efter § 17, kan indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner eller private udbydere om gennemførelse af uddannelser på den godkendte udbyders vegne og under dennes ansvar og opsyn, jf. dog stk. 3. Arbejdsministeren skal underrettes om aftalens indgåelse.

    Stk. 2. Afgørelse om indgåelse af aftale efter stk. 1, skal træffes under hensyn til behovet for uddannelsen inden for det geografiske område, jf. § 17, stk. 3.

    Stk. 3. Arbejdsministeren skal godkende en aftale indgået med en privat udbyder, inden uddannelsen må udbydes.

    Stk. 4. For at opnå godkendelse efter stk. 3 skal den private udbyder kunne gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer, og der skal være et konstateret arbejdsmarkedsbestemt behov for at ændre udbudet af uddannelsen.

Kilde: Retsinformation.dk