Arbejdsmarkedsuddannelsesloven § 16
§ 16. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er en særligt tilrettelagt og praktisk orienteret arbejdsmarkedsuddannelse, som har til formål gennem en konsekvenspædagogisk metode og under arbejdspladslignende vilkår at give deltagerne kompetence med henblik på
-
at fremme deltagernes muligheder for at opnå beskæftigelse,
-
at sikre den enkelte en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og
-
at sikre den enkelte mulighed for en videre uddannelse.
Stk. 2. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er trinvist opbyggede og individuelt tilrettelagte uddannelser.
Stk. 3. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser udgør et samlet forløb, som består af 2 integrerede faser:
-
En individuel kompetenceafklaring.
-
Et brancheorienteret uddannelsesforløb.
Stk. 4. Der kan indgå erhvervspraktik i uddannelsesforløbet.
Kilde: Retsinformation.dk