§ Ferieloven · kapitel 18 af 22
Kapitel 7 – Indhentning af oplysninger
LOV nr 396 af 31/05/2000
§ 43. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan indhente oplysninger til brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, og Arbejdsmarkedets Feriefond om,
-
i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæftiget,
-
hvilken løn der er udbetalt til en person,
-
feriegodtgørelse, der ikke er hævet eller ikke er udbetalt, og
-
meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto.
Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 kan desuden bruges med henblik på fastsættelse af statskassens andel af beløbene efter § 36 og med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen skal i forbindelse med afgørelse af sager efter § 44, stk. 7, i fornødent omfang indhente en udtalelse fra parterne på vedkommende faglige område.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om indhentning af oplysninger efter denne bestemmelse.