Ligestillingsloven § 14

§ 14. Videnscenter for Ligestilling er en selvejende institution , der har til formål at fremme, kvalificere og skabe debat om ligestilling mellem kvinder og mænd samt at understøtte bestræbelserne for at indarbejde ligestilling i al politik, planlægning og forvaltning.

Stk. 2. Videnscenter for Ligestilling skal formidle viden og information om ligestilling til offentligheden.

Stk. 3. Videnscenter for Ligestilling kan påpege behov for og iværksætte undersøgelser, forskning, analyser eller andet, der har betydning for at sikre en alsidig ligestillingsdebat, og kan stille forslag om ligestillingsinitiativer og -indsatser til ressortministre. Ministeren for ligestilling kan stille forslag om ligestillingsinitiativer og -indsatser til Videnscenter for Ligestilling.

Kilde: Retsinformation.dk