§ Ligestillingsloven · kapitel 14 af 14
Kapitel 7 – Ikrafttrædelses-, ophævelses- og revisionsbestemmelser
LOV nr 388 af 30/05/2000
§ 24. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.
Stk. 2. De i § 5 nævnte redegørelser udarbejdes første gang i 2001. De i § 13 nævnte indberetninger indsendes første gang til ministeren for ligestilling i 2003.
Stk. 3. Formanden for det i § 18 nævnte Ligestillingsnævn udpeges første gang for en periode på 4 år.
Stk. 4. Følgende love og bestemmelser ophæves:
-
Lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o. lign.
-
Lov nr. 238 af 20. april 1988 om ligestilling mellem mænd og kvinder.
-
Lov nr. 427 af 13. juni 1990 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.
-
§§ 5 a og 6 a i lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 17. juli 1992.
§ 25. I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 3. april 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3 , udgår », jf. dog § 18, stk. 2«.
2. § 13 affattes således:
»§ 13 . Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, fravige bestemmelserne i §§ 2-6.
Stk. 2. Den minister, under hvis forretningsområde en virksomhed hører, kan tillade foranstaltninger, der fraviger §§ 2-6, med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse m.v.
Stk. 3. Ministeren for ligestilling kan efter lov om ligestilling af kvinder og mænd fastsætte nærmere regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til fremme af lige muligheder for kvinder og mænd uden tilladelse efter stk. 2.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte fravigelser skal indberettes til ministeren for ligestilling af vedkommende minister mindst hvert andet år inden den 1. november, første gang i 2002.«
3. § 18 ophæves.
4. I § 19, stk. 1, udgår »og § 18, stk. 2,«.
§ 26. I lov nr. 375 af 14. juni 1995 om Teknologirådet foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 2, nr. 5, ændres »Ligestillingsrådet« til: »Videnscenter for Ligestilling«.
§ 27. I lov om uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 4. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 3, ændres »Ligestillingsrådet« til: »Videnscenter for Ligestilling«.
2. § 3, stk. 4 , affattes således:
»Stk. 4. Desuden tilforordnes rådet 2 repræsentanter for Arbejdsministeriet og 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet.«
§ 28. I lov nr. 134 af 25. februar 1998 om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 1, ændres »Ligestillingsrådet« til: »Ministeren for ligestilling«.
2. I § 18, stk. 2, ændres »Ligestillingsrådet« til: »ministeren for ligestilling«, og »Ligestillingsrådets« til: »ministeren for ligestillings«.
3. I § 18, stk. 3, ændres »Ligestillingsrådet« til: »ministeren for ligestilling«.
§ 29. I lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. § 12 i lov om ligestilling af kvinder og mænd gælder ikke ved indstilling til Domstolsstyrelsens bestyrelse.«
§ 30. Ministeren for ligestilling fremsætter forslag til revision af lovens kapitel 6 i folketingsåret 2002-03.
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Fredensborg Slot, den 30. maj 2000
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Jytte Andersen