← Lov om stormflod og stormfald

§ Lov om stormflod og stormfald · kapitel 16 af 18

Kapitel 7 – *

LOV nr 349 af 17/05/2000

Lagring af træ samt stormflodsvarsling

§ 28. Stormrådet beslutter, om der efter en stormfaldsbegivenhed, jf. § 2, stk. 2, dækkes omkostninger til lagring af stormfældet træ fra statens skove efter ansøgning fra Miljø- og Energiministeriet. I givet fald afholdes omkostningerne hertil af stormflods- og stormfaldspuljen.

§ 29. Kystinspektoratet og Danmarks Meteorologiske Institut forestår stormflodsvarsling og yder efter anmodning bistand til Stormrådet.

    Stk. 2. Kystinspektoratets og Danmarks Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af stormflods- og stormfaldspuljen.

Stk. 3. Beslutning om ændringer i varslingsaktiviteternes tilrettelæggelse eller udførelse, som medfører væsentlige ændringer i den betaling, der skal ydes af stomflods- og stormfaldspuljen, træffes af Stormrådet efter indstilling fra Trafikministeriet og Økonomiministeriet.