Landdistriktsstøtteloven § 19
§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om klagefrist. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om myndigheders og private organisationers adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter § 18, stk. 1 og 2, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af et amtsråd eller en privat organisation i henhold til bemyndigelse efter loven, kan indbringes for ministeren.
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser, der er truffet af et amtsråd i henhold til bemyndigelse efter loven, alene kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser, der er truffet på grundlag af indstilling fra et amtsråd eller en privat organisation, alene kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Kontrol m.v.
Kilde: Retsinformation.dk