Landdistriktsstøtteloven § 10
§ 10. Statsgaranti efter § 4, stk. 1, ydes for et eller flere supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumslån, jf. § 9, indtil der er opnået maksimumslån.
Stk. 2. Statsgaranti for lån efter stk. 1 kan alene ydes, hvis låntager inden 7 år fra det første låns udbetaling erhverver
-
suppleringsjord,
-
anden ejendom til sammenlægning med den belånte ejendom,
-
anden ejendom til samdrift med den belånte ejendom,
-
anpart af anden ejendom til samdrift med den belånte ejendom,
-
yderligere anpart af den belånte ejendom eller
-
anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 12.
Stk. 3. Det er en betingelse for statsgaranti for lån efter stk. 1, at jordbrugeren opfylder de i § 5, stk. 2, nr. 3-6, og § 5, stk. 4, nævnte betingelser, og at jordbrugsbedriften opfylder de i § 5, stk. 3 og 4, nævnte betingelser.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i § 5, stk. 2, nr. 6, og § 5, stk. 4.
Stk. 5. Udmålingsgrundlaget for lån, for hvilke der ydes statsgaranti i henhold til stk. 1, er den konstaterede handelspris af det i stk. 2 nævnte aktiv omregnet til kontant handelspris. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af det erhvervede aktiv på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi, jf. § 8, stk. 1. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris og om opgørelse af den i 2. pkt. nævnte kontantværdi. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om egenkapitalkravet, jf. § 5, stk. 2, nr. 3.
Kilde: Retsinformation.dk